Taknemlighed

Jeg har ændret ‘Små øjeblikke’ til ‘Taknemlighed’, fordi de små øjeblikke i mit liv som gør mig glad også gør mig yderst taknemlig. Og disse øjeblikke skal huskes på de dårlige dage og bare generelt, når man har brug for et lille smil på læben.

Et godt tip:
Lige inden du ligger dig til at sove, skal du huske dig selv på 3 gode ting, der er sket i løbet af dagen. Det behøver ikke at være nogle vilde ting, det kan f.eks. være:
– Theo lå hos mig i sofaen
– Solen skinnede
– Jeg drak en dejlig kop kaffe
Vildere behøver det ikke at være, det er bare med til at gøre hverdagen lige dét bedre, når vi husker at være taknemmelige.

Denne uges taknemlighed kommer her:

IMG_7619
{Fik købt lækker te fra tehuset Chaya i Lyngby – min månedlige tepusher}

IMG_7624
{Drak te i lange baner med puttehunden ved siden af}

IMG_7628
{Fandt en ny og billig(!) plantepusher – denne buket for kun 50 kr.}

IMG_7618
{Nød lidt bland selv slik}

IMG_7616
{Hyggede med te (igen), lækker hindbær is og netflix}

IMG_7675
{Fik plantet 3 nye pileababy’er}

IMG_7668
{Blev liggende i sengen lidt længere}

IMG_7602
{Købte nyt bestik – jubiii}

IMG_7621
{Ryddede op i køkkenet og vaskede alle hylderne}

DIY buket for under 100,-

IMG_7437

Jeg eeeeelsker blomster. Det giver noget helt særligt for stemningen i indretningen, når man har friske blomster på bordet. Det er bare alt for dyrt. Man giver hurtigt 200-300kr for en buket blomster, som dør efter 5 dage.

Jeg har derfor sat mig for, at lave min egen buket til under 100kr. Og havde der været friske, flotte blomster i min lokale Netto, kunne jeg have lavet den for under 50kr. Men de havde desværre ikke nogle i denne omgang.

De grønne bregner og grønne blade har jeg selv plukket, og de hvide roser er fra Årstiderne her i Lyngby. Årstiderne er det fineste sted at købe blomster – de har virkelig alt! Men det er også dyrt.. Jeg gav 75kr. for de hvide roser.. Et godt tip er at finde afskårne blomster i Netto, Lidl, Rema1000 eller lignende steder. Der kan man tit få en god buket afskårne blomster for 20-40kr. Og de er altså fine nok! Især når man så selv blander dem med blade/grene man selv plukker – hvilket lidt er hele pointen 😉

Her kommer en lille guide til, hvordan du selv kan lave din egen buket.

Du skal bruge:
– Grene med flotte blade (pluk selv) f.eks. bregner eller hvad som helst, du synes er fint! Find gerne forskellige slags til din buket.
– 1-2 forskellige slags blomster (hold dem gerne i nogenlunde samme farve, så de passer sammen og giver et mere enkelt udtryk).
– En saks.
– Snor/garn.

IMG_7445
Lig de forskellige grene og blomster i bunker af samme slags.

IMG_7446
Fjern alle de nederste blade – det gør det meget nemmere at arbejde med (husk at fjern torne med en kniv på roser!)

IMG_7447
Tag 1-3 blomster (af den samme slags) som skal danne midten af buketten.

IMG_7444
Tag nogle grene med blade og lig dem skråt på midterblomsterne – man skal altså ikke bare samle dem fra midten, men stilkene skal sættes skrå på, så de stikker ud fra midterblomsterne.
Et godt og vigtigt tip: hold fast højt oppe på bukettens stilke, så er det nemmere at holde blomsterne samlede.

IMG_7443
Og så skal man ellers bare blive ved med de forskellige grene/blade og blomster, til man synes det passer. Indtil man har en hel buket.

IMG_7435
Så samlede jeg stilkene med noget snor. Igen skal dette gøres højt oppe på stilken, så blomsterne ikke falder fra hinanden.
IMG_7442
Og du har din buket!

IMG_7439

IMG_7436

Det er ikke helt så nemt som det ser ud.. Jeg synes ihvertfald, at det var svært lige i starten. Men det er også min første gang, og jeg tænker at øvelse gør mester – så det er bare om at blive ved indtil man synes, at buketten er, som den skal være! Og det er vist ikke helt for sjov, at der findes en blomster-bindings-uddannelse 😉 Men det betyder jo ikke, at man ikke selv kan prøve!

Jeg vil prøve at lave sådan en her buket ihvertfald én gang om måneden (gerne flere), og dele den med jer her på bloggen. Så kan vi sammen blive bedre med tiden 😉 Jeg giver ihvertfald ikke op!

DIY – skriv med dymo

IMG_7260
Jaja denne ide er gaaaaammel, men synes simpelthen at det er så fin en måde at pifte, nogle kedelige glas eller andre opbevaringsløsninger, op på.

Du skal bruge: 
– Glas til opbevaring
– Dymo prægemaskine (min er denne fra Bog og Ide til 99kr.)

IMG_7262IMG_7261

Og så er der vist ikke så meget mere at guide til, end at du skal printe løs af tekst til opbevaringen, og nyde synet og ordenen(!) bagefter.
Det ‘lange’ glas er oprindelig en æblemost fra Ikea, som jeg har tømt og derefter vasket og tørret og brugt til opbevaring – god måde at genbruge på, istedet for at smide ud hele tiden 🙂

IMG_7294

Rengør din By Lassen lysestage

IMG_7303

By Lassen er der vist efterhånden rimelig mange som ejer 😉 og der er sikkert andre end mig, som synes det er irriterende (og grimt), at den hurtig bliver beskidt af stearin. Men der findes en løsning! Og det er simpelthen bare noget bagepapir og en ovn.

Stil din lysestage på hovedet på en bradepande med bagepapir.
Lad stagen være i ovnen (75 grader varmluft) i 20-25 min., indtil al stearinen er løbet af stagen.
Tag stagen ud af ovnen og tør resten af den våde stearin væk med en våd karklud – husk at selve stagen er meget varm!

IMG_7296
IMG_7298
Og bumbum, så er din stage ligeså ren, som da du købte den 🙂

DIY – Nemme hængeplanter

Her får i en DIY guide til mine hængeplanter 🙂

Du skal bruge:
– En snor
– Krog
– (Potte med plante)
Et godt tip er at vælge en potte uden hul, for ellers så kommer der vand på gulvet, når man vander..IMG_7268
Først skal du lave 4 snore som har den længde, den skal have gange med 2. Dvs. hvis du gerne vil have en hængeplante som er 1 meter fra loftet og ned, skal du klippe snoren 2 meter lang. Disse snore skal du bruge 4 af.

Herefter skal du samle enderne, så du samlet har 8 snore i enden og en ‘bøjning’ af snorende i den anden ende. På denne ‘bøjning’ skal du lave en knude, så du får lavet et slags hængsel, som kan hænge i krogen.
IMG_7270
IMG_7269

IMG_7271

IMG_7272

IMG_7273

IMG_7274

Nu skal du så igang med at lave knuder med snorene. Jeg hang min fast på min lysestage (kan også være et dørhåndtag), fordi det er lidt nemmere at holde styr på snorene. Men det behøves ikke.
Så samlerne jeg snorene i grupper af 2 og 2, så du har 4 grupper. Hver gruppe skal samles med en knude, og knuderne skal sidde lige, når du hiver ud i hele snoren.

Så det ser ud som her på billedet:

IMG_7275

Én snor fra hver gruppe, skal nu sættes sammen med én snor fra en anden gruppe. Når du har gjort det med alle grupperne, har du dannet en slags ‘rund’ snor. IMG_7276

IMG_7277 IMG_7278
IMG_7281
Du bestemmer helt selv, hvor langt de der knuder er fra hinanden – det afhænger nemlig af størrelsen på potten. Du kan også lave flere samlinger med knuder, hvis du synes. Det er helt op til dig. En god ide er også at sætte træperler på, hvis man vil have et lidt ‘vildere’ look 🙂

Til sidst skal du lave en knude, som samler alle snorene og det er her potten skal ‘sidde’, som vist på billedet.
IMG_7280
IMG_7267

Hæng en krog i loftet, hvor den skal hænge. Herefter putter du potten ‘ind’ i den ring du har lavet af snore, og ‘sætter’ den på knuden – og du er done!

IMG_7282

IMG_7283

IMG_7279

IMG_7284

Når du vælger planter er et godt fif at vælge nogle med tykke gummi-agtige blade.. Disse planter skal ikke have så meget vand og ikke vandes så ofte, og derfor er de nemmere at holde.
Desuden er det vigtigt ikke at overvande, når der ikke er hul i potten. Så stik din finger i jorden på planten og mærk om den skal have vand, og giv den så hellere for lidt en for meget – ellers drukner planten.

God fornøjelse 🙂