Lille lejlighed med blå detaljer

SFD3AE9CD9C92D84705B0D3297204F18905

SFD5623D2C8B96E4F07976DF99411C76FB0

SFDEB959CCFD27D4F7A82581F7F0AE1E9D0

SFD181381DA343944E39149E8412A86AEEE

SFD4B2A43F038294F06BEB458327FFE834B
Alle billederne er fra Alvhem.

Bloggen har stået lidt stille den sidste uge, da jeg har været i Prag. Jeg valgte at være fuldstændig fri fra de sociale medier, da jeg lige havde brug for en pause fra Instagram, Facebook, bloggen osv. Den frihed synes jeg, man skal tage sig en gang imellem. Men nu er pusterummet slut og jeg er tilbage!

Og så til det interessante: denne fine lejlighed – med blå detaljer.
Jeg synes, virkelig de blå stole gør noget ekstra lækkert ved lejligheden. Det er ikke noget man ser så tit, men når man har en indretning der holdes i grå/hvide/sorte toner, så kan man godt tillade sig at få lidt farver ind, f.eks. ved at købe farvede stole, puder lamper osv. Jeg synes ihvertfald, det ser virkelig fint ud 😉 Hvad synes i? Go eller no-go med farvede stole?
Selv ved jeg ikke rigtig, om jeg ville turde, men i denne lejlighed spiller det bare!
I kan se flere billeder af lejligheden lige her.

Drømmestolen – The Wishbone Chair <3

81eb73ac5cb9b4d220af93a9743cc95f

Jeg er og bliver lykkelig for, at man har lov til at drømme… For dét gør jeg i dén grad, når det kommer til interiør (indsæt selv emoji abe som holder sig for øjnene).

Hans J. Wegner designede i 1949 Y-stolen eller også kendt som The Wishbone Chair, og den holder stadig i dén grad i indretningen idag! Men det er sørme også en fin sag.. Og dyr .. Især hvis man gerne vil have mange rundt om et spisebord – så kan det godt blive en liiiidt dyr affære.. Men hvis den har været moderne siden 1949 og stadig er det idag, så er det vil en investering for livet? Og man behøver jo ikke at købe dem allesammen på én gang. Der er noget virkelig fint i, at stolen bliver noget, man samler på, og kan købe når man efterhånden har sparet op.

Herhjemme mangler vi lidt en lænestol/ekstra stol, når vi har venner på besøg, og har overvejet lidt at købe en y-stol, da den kan fungere lidt som begge dele. Det er jo ikke en lænestol, men vores stue er for lille til en stor lænestol som fylder meget, så det kunne måske være en mulighed? Man kunne jo ligge et dejligt blødt lammeskind i stolen og voila – så er den pludselig mere indbydende som lænestol.. Nu må vi se, der skal jo også lige spares op først!

Men se lige disse billeder af den berømte stol – den er da fin!!

Skærmbillede 2016-07-19 kl. 23.13.51
Skærmbillede 2016-07-19 kl. 23.15.23

Billeder fundet her: 1/ 2/ 3 /

Skærmbillede 2016-07-19 kl. 23.07.15

Billeder fundet her: 4/ 5 /

Stolen som brug af lænestol 😉 Ja tak!

Badeværelsesdrømme

Vores badeværelse er reeet småt. Vi går ikke i bad ovenpå toilettet som i mange andre københavnerlejligheder 😉 Men vi har heller ikke en hel brusekabine for sig.

Jeg har lidt drømme om at ‘renovere’ badeværelset lidt. Det bliver desværre ikke til den helt store renovering med fliser på gulvet, da det er alt for dyrt, fordi vi skal ned i underboen’s lejlighed.. Men jeg drømmer om at male vores terrazzogulv lysegråt, få en ny vask og sætte fliser op på væggen.

Skærmbillede 2016-07-19 kl. 22.20.17
Billeder fundet her: 1/ 2 /

Okay, disse billeder er vist mest for mine drømmes skyld.. For der er overhoved ikke plads til sådan en fin vask på vores badeværelse.. Men jeg synes bare at den er sååå fin! Den er rå men alligevel stilfuld, og bare fin fin fin.

Skærmbillede 2016-07-19 kl. 22.29.21
Billeder fundet her: 3 / 4 / 5 /

Jeg kunne også godt tænke mig et nyt spejl i en mere rå stil som disse 3 eksempler. Tror jeg hælder mest til et rundt spejl – men det kommer an på, om jeg kan finde det helt rigtige.
Og apropos et rundt spejl – så er jeg fuldstændig tosset med alt på billede 4! Ville så gerne have en firkantet vask til at hænge på væggen, et rundt spejl og metrofliser – så ville jeg være godt tilfreds! Må vist have fat i manden herhjemme, hvis drømmene skal gå i opfyldelse indenfor den nærmeste fremtid 😉

Opbevaringsløsninger i små hjem

Måske der er andre derude med en ligeså lille lejlighed som mig?
Jeg har samlet noget inspiration til genial opbevaring i små hjem.

Skærmbillede 2016-07-17 kl. 09.11.52
Billede fundet: her.
Se lige dennne løsning op over sengen, hvis man nu har et lille soveværelset. Min største udfordring i lejligheden er helt klart soveværelset, hvor der skal være plads til en del opbevaring (især når både kæresten og jeg har alt for meget tøj), og det samtidig gerne må se pænt ud.

SFDA6428F7ED3054FB984AAB960513F65B2_1024x
Billede fundet: her.
En god, praktisk og pæn måde at opbevare sine sko på. Vi har selv skohylder i vores entre, og der har vi også sele til Theo, vanter, huer osv. i. Det fungerer virkelig godt! Og så er skoene også gemt væk, så de ikke giver en fornemmelse af rod i en lille entre. Man kan finde nogle pæne i Ikea (dem på billedet er fra Ikea) og Jysk.

1421210095806
Billede fundet: her
‘Bestå’ reoler fra Ikea er vist en gammel kendis efterhånden – men den fungerer også bare! Brug den i stuen som opbevaring og lig en træplade ovenpå, så den ikke ligner alle andres bestå reol, men bliver din egen.

Det gode ved at vælge løsninger som er ‘lukkede’ – altså lukkede skabe/opbevaring – er at du ikke skal tænke på rod. Når man bor småt, kan åbne systemer hurtigt komme til at se virke store og se rodet ud. Det kan selvfølgelig også se super fint ud, hvis man er god til at holde orden i sin opbevaring. Men jeg har efterhånden selv erfaret, at jeg helst vil have et skab der er kan lukkes, så der ser ryddet ud hele tiden.
Skærmbillede 2016-07-17 kl. 09.31.26
Billede fundet: her
Sko i loftet? En fed løsning i entreen eller på soveværelset.

Det var søndagens inspiration herfra. Nu vil jeg gøre mig klar til en sød veninde kommer på besøg til kaffe <3 Hav en dejlig søndag derude!

Det personlige hjem – Billedvæg

IMG_6990

Det personlige hjem bliver (tror jeg) det helt store indenfor interiør det næste stykke tid. Jeg synes allerede, at man ser mere og mere, at det inspirerende er dér, hvor man har sig selv med i hjemmet, istedet for at købe og have alt det, som alle andre også har. Og jeg elsker det!

Men, det personlige hjem vil til enhver tid være sværere at indrette efter, end hvad alle andre har og synes er smart. For lige pludselig skal du stå ved dig selv og dit valg, og krydse fingre for, at andre finder det inspirerende. Jeg synes selv, at det kan være svært virkelig at lytte til sig selv og finde ud af, hvad ens indretningsstil i virkeligheden er, uden at blive påvirket af trends og andres meninger.

Jeg har først det sidste stykke tid virkelig fundet ud af, hvad min stil er og det betyder også, at der har været (virkelig) mange fejlkøb. Men det er forhåbentlig slut nu!

Personligt synes jeg ikke, at det er særlig inspirerende at komme ind i et hjem fyldt op til randen af designmøbler og andre dyre ting. For i virkeligheden kunne vi jo allesammen gøre det, hvis vi havde pengene til det.
Nej, der hvor det er inspirerende er, når man formår at blande design med budget og DIY-projekter.
Men men men, det er ikke fordi jeg ikke kan lide designmøbler og dyre lækre ting… Jeg elsker designmøbler, fordi de har en lang historie bag sig og i virkeligheden også en slags tradition. F.eks. en Wegner y-stol, som alle ved hvad er, og som bare er en virkelig smuk stol. Den har noget historie og noget meget dansk(t) over sig. Men jeg synes designmøbler virkelig får lov til at skinne igennem i indretningen, hvis de gør det på en personlig måde f.eks. ved at blande det med DIY-projekter og budget – det er min mission i indretningen; At blande disse 3 elementer og på den måde have et hjem fyldt med tradition, tidsløst design, kreativitet og personlighed.

Én måde at få noget personlighed i sit hjem på, er ved at lave en billedvæg. Billedvæggen kan hænge alle steder i ens hjem; over en kommode, spisebordet, sofaen, fjernsynet, sengen osv. Den kan være stor, den kan være lille og den kan bestå af kun 3 forskellige billeder. Essensen i en billedvæg er, at du vælger nogle billeder som fortæller noget om dig og din (families) personlighed. Den kan eventuelt blandes med billeder af selve familien eller billeder du selv maler/tegner  for at gøre det endnu mere personligt.

Vi har for nylig lavet en billedvæg over vores sofa.
Her har vi plakater, som vi synes er fine og har valgt dem med omhu. Det gode ved en billedvæg er også, at når man (som mig) tit skifter mening, eller ofte har brug for fornyelse i indretningen, så skifter man bare billederne ud på billedvæggen – win win.
IMG_7264

IMG_7266

  • Vores plakater:
  • Things will work out: jeg er lidt af den bekymrende type … (okay, meget måske).. Og jeg købte derfor denne plakat for at minde mig selv om, at alt nok skal gå! For det gør det jo, Maja(!) – det gør det jo…
  • Bjørnen med cigar: bare en mega fed plakat, som Mikkel også synes var lidt ‘drenget’ som han sagde – man skal jo også kunne se, at han bor her..
  • Lego-bokse-plakaten: Apropos Mikkel… Jeg fandt denne plakat på The Post Collective og tænkte, at den var lige noget for ham. Han elsker lego, boksning og Starwars – tror ikke det kunne være mere perfekt?
  • Den store blå: Den er bare uendelig flot, synes jeg. Det ligner både en fugl, ild og hav på samme tid. Så fin. Den måtte vi også eje.
  • Visse vasse, Vee Speers: Smuk, smuk smuk. Elsker Vee Speers kollektionen, da den både er smuk og lidt grænseoverskridende.
  • De sort/hvide: Sommerfuglen, sølvsmeden og fjerene har jeg selv tegnet.

IMG_7265

Det gode ved en billedvæg er også, at man helt selv kan bestemme, hvordan billederne skal hænge.
Så det er bare om at finde en masse plakater i forskellige størrelser, som man synes er fine, og så få dem hængt op på væggen!

Older posts