Det personlige hjem – Billedvæg

IMG_6990

Det personlige hjem bliver (tror jeg) det helt store indenfor interiør det næste stykke tid. Jeg synes allerede, at man ser mere og mere, at det inspirerende er dér, hvor man har sig selv med i hjemmet, istedet for at købe og have alt det, som alle andre også har. Og jeg elsker det!

Men, det personlige hjem vil til enhver tid være sværere at indrette efter, end hvad alle andre har og synes er smart. For lige pludselig skal du stå ved dig selv og dit valg, og krydse fingre for, at andre finder det inspirerende. Jeg synes selv, at det kan være svært virkelig at lytte til sig selv og finde ud af, hvad ens indretningsstil i virkeligheden er, uden at blive påvirket af trends og andres meninger.

Jeg har først det sidste stykke tid virkelig fundet ud af, hvad min stil er og det betyder også, at der har været (virkelig) mange fejlkøb. Men det er forhåbentlig slut nu!

Personligt synes jeg ikke, at det er særlig inspirerende at komme ind i et hjem fyldt op til randen af designmøbler og andre dyre ting. For i virkeligheden kunne vi jo allesammen gøre det, hvis vi havde pengene til det.
Nej, der hvor det er inspirerende er, når man formår at blande design med budget og DIY-projekter.
Men men men, det er ikke fordi jeg ikke kan lide designmøbler og dyre lækre ting… Jeg elsker designmøbler, fordi de har en lang historie bag sig og i virkeligheden også en slags tradition. F.eks. en Wegner y-stol, som alle ved hvad er, og som bare er en virkelig smuk stol. Den har noget historie og noget meget dansk(t) over sig. Men jeg synes designmøbler virkelig får lov til at skinne igennem i indretningen, hvis de gør det på en personlig måde f.eks. ved at blande det med DIY-projekter og budget – det er min mission i indretningen; At blande disse 3 elementer og på den måde have et hjem fyldt med tradition, tidsløst design, kreativitet og personlighed.

Én måde at få noget personlighed i sit hjem på, er ved at lave en billedvæg. Billedvæggen kan hænge alle steder i ens hjem; over en kommode, spisebordet, sofaen, fjernsynet, sengen osv. Den kan være stor, den kan være lille og den kan bestå af kun 3 forskellige billeder. Essensen i en billedvæg er, at du vælger nogle billeder som fortæller noget om dig og din (families) personlighed. Den kan eventuelt blandes med billeder af selve familien eller billeder du selv maler/tegner  for at gøre det endnu mere personligt.

Vi har for nylig lavet en billedvæg over vores sofa.
Her har vi plakater, som vi synes er fine og har valgt dem med omhu. Det gode ved en billedvæg er også, at når man (som mig) tit skifter mening, eller ofte har brug for fornyelse i indretningen, så skifter man bare billederne ud på billedvæggen – win win.
IMG_7264

IMG_7266

  • Vores plakater:
  • Things will work out: jeg er lidt af den bekymrende type … (okay, meget måske).. Og jeg købte derfor denne plakat for at minde mig selv om, at alt nok skal gå! For det gør det jo, Maja(!) – det gør det jo…
  • Bjørnen med cigar: bare en mega fed plakat, som Mikkel også synes var lidt ‘drenget’ som han sagde – man skal jo også kunne se, at han bor her..
  • Lego-bokse-plakaten: Apropos Mikkel… Jeg fandt denne plakat på The Post Collective og tænkte, at den var lige noget for ham. Han elsker lego, boksning og Starwars – tror ikke det kunne være mere perfekt?
  • Den store blå: Den er bare uendelig flot, synes jeg. Det ligner både en fugl, ild og hav på samme tid. Så fin. Den måtte vi også eje.
  • Visse vasse, Vee Speers: Smuk, smuk smuk. Elsker Vee Speers kollektionen, da den både er smuk og lidt grænseoverskridende.
  • De sort/hvide: Sommerfuglen, sølvsmeden og fjerene har jeg selv tegnet.

IMG_7265

Det gode ved en billedvæg er også, at man helt selv kan bestemme, hvordan billederne skal hænge.
Så det er bare om at finde en masse plakater i forskellige størrelser, som man synes er fine, og så få dem hængt op på væggen!

Hørdug

IMG_6993 IMG_6994 IMG_6995 IMG_6996

Vi kan vist ikke komme udenom at hør har og er det helt store indenfor interiør i 2016; som sofabetræk, duge, sengetøj, puder, servietter osv.
Og sådan noget hør er da egentlig også bare virkelig lækkert.
Drømmer selv om et sengesæt af hør, men det billigste jeg har set er 800,- for 1 sæt – og man kan jo ikke nøjes med ét.. Så det forbliver nok i drømmen..

Dem af jer, som har fulgt med på min instagram, har sikkert set at jeg for nogle måneder siden havde lavet et sofabetræk af hørstof. Det kom dog hurtigt til at virke lidt for voldsomt i vores lille stue, og det blev rimelig hurtigt skiftet om til det gamle igen.
Men, hørstoffet, som jo ikke er heeeelt billigt, skulle jo ikke gå til spilde! Så derfor har jeg syet det om til en hørdug (faktisk 2) og har også planer om at lave nogle hørservietter af det stof, der er tilbage. Skal bare lige tage mig sammen…

Vi tager hjem fra sommerhus i aften, i dag har vejret desværre ikke været noget at råbe hurra for. Men vi tog alligevel til Gilleleje og købte is med guf og en masse fisk til fiskebord i aften med svigerforældrene.

Håber i får en dejlig fredag aften!

Klem Maja

Min spisestue

IMG_7302
IMG_7299 IMG_7300 IMG_7301

Okay, jeg er desværre ikke så heldig at have en hel spisestue i ét rum for sig… Så det er vel mere et spiseområde-i-en-stue.. Men pyt pyt, fint er det!

Bordet har jeg selv lavet, stolene er Eames DSR i sort, bænken er denne fra Ikea, reolen er en String Pocket (kan købes i Illums Bolighus og online webshops) og lampen har jeg selv lavet – hvilket jeg håber, jeg snart kan få lavet en DIY-guide til, men er lidt afhængig af manden herhjemme, når det kommer til det elektroniske.. Men i er selvfølgelig velkomne til at spørge, og så kan jeg svare så godt som muligt uden billeder 😉

Bænken fungerer rigtig fint, fordi der kan sidde 3, hvilket betyder at vi har en ekstra siddeplads, når vi har gæster. Bare et lille tip, hvis i har en lille lejlighed, men ønsker flere siddepladser 🙂

Mit køkken

IMG_7295

Så blev det tid til at vise mit køkken.
Køkkenet er fra Ikea, som vi selv satte op, da vi flyttede ind i lejligheden.
Vi gik efter at købe en lejlighed, hvor vi selv kunne sætte et præg på den, og derfor ville vi helst gerne selv sætte et køkken i.

IMG_7287
IMG_7292

IMG_7286
IMG_7289
For at optimere plads til opbevaring har vi hængt en stang op til redskaber. Derudover savnede jeg nogle familiebilleder og gode minder herhjemme, og dem har jeg samlet på opslagstavlen, som i kan finde en DIY til her. Viskestykkeholderne har jeg også selv lavet, og dem kan i finde en guide til her.

IMG_7293
Vi valgte, at køkkenet skulle være helt i sort og hvidt, og ville derfor helst have en hvid porcelænsvask – hvilket vi fortryder lidt nu, med den rengøring det kræver 😉

IMG_7290
IMG_7294
Jeg har samlet mel, pasta, nødder osv. i glasopbevaring fra Ikea og sat dymo tekst på.

IMG_7285
IMG_7288
Vi manglede lidt plads til opbevaring og havde lige præcis plads til en Hyllis reol fra Ikea.
Hylderne har jeg selv lavet, og dem kan i finde en DIY på her.
Jeg elsker køkkener, hvor nogle af ens køkkenting/porcelæn står fremme, da det giver lidt personlighed til et rum, som ellers hurtigt ‘bare’ består af en bordplade og skabe. Selvom det selvfølgelig til en hver tid ville være nemmere og mere praktisk at have det hele inde i skabe… Men hellere pænt end praktisk, ikk’? 😉

Min stue

IMG_6990

Her ser i så mit lille sofaområde. Lige da vi flyttede ind havde vi lavet en sofa ud af paller, men det virkede alt for voldsomt i vores lille stue. Så vi købte Ikeas Karlstad sofa, som virkelig er den perfekte sofa til små stuer.

IMG_6988 IMG_6989

Ved siden af sofaen har vi et lille slags bar-bord med Mikkels rom. Vi skal til Prag om nogle uger, og har planer om at købe nogle krystalflasker og krystalglas med hjem til hans rom – Mikkel synes ikke, at dem vi har er gode nok til hans rom, fordi de ikke er af ‘ægte’ krystal og fordi de lukker med plastikdutter. Jeg synes jo bare, at de ser pæne ud ligemeget hvad 😉 Forskellen på mænd og kvinder …

IMG_6991 IMG_6992

    Newer posts