Mælkefri ‘yoghurt’ og hjemmelavet glutenfri mysli

IMG_7676
Min morgenmad her til morgen bestod af en hjemmelavet mælkefri ‘yoghurt’ og en hjemmelavet mysli.

Jeg prøver så vidt det er muligt at holde mig fra mælkeprodukter. Men nøøøj hvor jeg savner min yoghurt. Jeg erstattede i lang tid min yoghurt med soya-mælks yoghurt, men det kan min mave slet ikke tåle.. Så jeg har fundet på min egen yoghurt som primært består af kokosmælk.

Mælkefri ‘yoghurt’

Du skal bruge:
– En dåse kokosmælk
– En pose (400g) frosne bær

Put kokosmælken i køleskabet dagen før, så kokos’en samler sig øverst i dåsen mens vandet ligger sig i bunden. Når du åbner dåsen skal du kun bruge det hårde, der ligger øverst i dåsen.
Herefter skal du tø de frosne bær op (brug evt. en mikroovn). Og så skal disse 2 ingredienser bare blendes. Du kan tilføje ligepræcis de frugter du lyster f.eks. bananer eller dadler, som giver mere fylde i ‘yoghurten’.

Glutenfri mysli
Du skal bruge
– 3 dl. glutenfri havregryn (kan også være almindelige, hvis du ikke spiser glutenfrit)
– 2 dl. solsikkekerner
– 1 dl. kokosmel (revet kokos)
– 1 dl. tørrede bananer (skåret i mindre stykker)
– 2 spsk. chiafrø
– 5 spsk. honning

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Herefter putter du honningen ned i (så meget du nu lyster, jo mindre des sundere, jo mere des bedre… hæhæ) Rør nu honningen godt sammen med alle de tørre ingredienser, det gør ikke noget at det samler sig lidt i klumper.

IMG_7680 IMG_7679

Tag en bradepande med bagepapir og fordel blandingen ud på hele bradepanden.
Tænd ovnen på 150grader (varmluftsovn) – og put det i ovnen til det er ristet (altså blevet mørkere i farven).. Rør rundt i det undervejs, så det bliver ristet over det hele. Det skal ca. have 15-20 min – men hold godt øje med at det ikke bliver for mørkt! For så smager det ikke godt.. men det må godt blive lysebrunt, så det ser således ud:

IMG_7678

Og så skal du ellers bare hælde din yoghurt i en skål og putte mysli ovenpå – og nyde!

IMG_7681
IMG_7673IMG_7674

Glutenfrit rugbrød til 25kr

IMG_7672
Jeg elsker rugbrød. Det er den bedste form for frokost der findes for mig. Især rugbrød som er fyldt med en masse kerner. Mmmmm. Men efter jeg er begyndt at spise glutenfrit, synes jeg, det har været rigtig svært at få noget lækkert glutenfrit rugbrød, som rent faktisk smager af rugbrød. Men det har jeg fundet nu!

IMG_7682
Denne glutenfri melblanding er fra Rema1000 og koster ca. 20kr. Hvilket faktisk er billigt, når vi snakker glutenfrie sager! Derudover tilsætter jeg altid 1/3 af en stenalderblanding for at give det ekstra fyld og give det mere smag af ‘rigtig’ rugbrød. Dvs. at rugbrødet kommer til at koste ca. 25 kr., det smager godt og er meget nemt at lave.

Du skal bruge
– En glutenfri melblanding fra Rema1000
– 15g gær
– 1/3 vilkårlig stenalderblanding

Opskrift
Følg opskriften som står på melblandingen. Jeg tilsætter 1/2 dl. mere vand, når jeg også tilsætter stenalderblandingen, da kernerne suger meget af vandigt til sig i bagningen, og brødet kan dermed blive tørt, hvis der er for lidt vand i blandingen.

IMG_7683
Rør alle tingene sammen, put i ovnen og spis!

IMG_7669

 

IMG_7671

Glutenfri boghvede pandekager

IMG_7488

Glutenfri boghvedepandekager denne skønne lørdag morgen?
Det lyder sundt og ikke særlig lækkert – men det smager næsten som de helt almindelige gammeldags pandekager, og så er de glutenfri!

Jeg var i Malmø i sidste weekend for at købe glutenfrie produkter, og der faldt jeg over boghvedemel som koster kassen(!) i Danmark. Jeg købte en lille pose, fordi min mor sagde, at hun ikke kunne lide det .. Men det fortryder jeg da nu! Det smager sååå lækkert, næsten som helt almindelige pandekager! Nutella var også billigt i Sverige, så det måtte vi også have med hjem – og det smager jo også meget godt på pandekager…

Ingredienser:
2 æg
2 dl boghvedemel
1 spsk. sukker
1/2 dl. neutral olie (f.eks. raspolie, kokosolie, solsikkeolie). Du kan også bruge smør!
2 dl mælk
1 dl vand

Bland først æg, boghvedemel og 1 dl af mælken sammen til en blød dej (på denne måde undgår du klumper i dejen). Put nu resten af ingredienserne i.

Steg pandekagerne i kokosolie, hvis du vil undgå smør – det smager godt, er meget sundere og det giver en sprød pandekage..

Nu vil jeg gøre mig klar til bryllup hos gode venner om et par timer!

Håber i får en dejlig lørdag 🙂

IMG_7491

IMG_7490

Nem, lækker(!) glutenfri chokoladekage

IMG_7434

Lækker, nem, 5 ingredienser, glutenfri og nærmest sund chokoladekage – behøver jeg sige mere?!
Den skal i altså bare prøve at bage – den er lidt brownieagtig i konsistensen og den smager himmelsk. OG så er den faktisk ikke specielt usund! (What’s not to like?!)

Ingredienser:
– 8 æg (de skal deles i hvider og blommer)
– 300g 70% mørk chokolade
– 1-2 tsk vaniljesukker
– 2 bananer
– 100g hakkede hasselnødder
(Jeg laver den tit, hvor jeg halverer mængden af ingredienser, hvis man kun er et par stykker om at spise kagen)

Skær bananerne i skiver og pisk dem sammen med æggeblommerne.
Smelt chokoladen, hak hasselnødderne og kom det i æggeblommerne. Tilsæt vaniljesukkeren.
I en anden skål piskes æggehviderne for sig til de er stive.
Vend forsigtigt æggehviderne i chokoladedejen til det hele er samlet.
Bag kagen i 180 graders varmluftsovn i 15 min. Den skal bare lige være fast på overfladen.
Herefter skal den på køl i et par timer, før den har sat sig helt og kan spises.

Det er en meget bastant kage, fordi man bruger 70% mørk chokolade. Derfor kan det være ret lækkert at putte glasur på (enten almindelig, chokolade eller kaffeglasur), så det lidt bitre blandes med noget sødt.
Jeg havde desværre ikke mere flormelis tilbage, så jeg hakkede noget mørk og lys chokolade som jeg puttede ovenpå.

IMG_7431

IMG_7432

 

IMG_7430

IMG_7429

Lækker klassisk jordbærtærte

IMG_7076

Min storesøster holdte dimissionsfest/25 års fødselsdag i går, og hun havde spurgt om jeg ikke ville bage en lækker sommerkage til gæsterne. Jeg elsker at bage, så det ville jeg selvfølgelig gerne. Hun ville gerne have en jordbærtærte, så jeg måtte for første gang nogensinde prøve at lave sådan én. Og ud fra gæsternes reaktion, blev det endda en meget vellykket én af slagsen!

Opskrift til 10-12 personer (svarende til et tærtefad):

Indkøbsliste til hele kagen:
– 200g sukker
– 250g blødt smør
– 3 æg
– 190g hvedemel
– 150g marcipan
– ca. 500g jordbær
– 100g 70% mørk chokolade
– 2,5 dl piskefløde
– 250g mascarpone
– 1 vaniljestang
– 1-2 spsk.flormelis

Opskriften trin for trin:

Mørdej:
– 150g hvedemel
– 100g smør
– 50g sukker
– 0,5 æg (rør 1 æg sammen i et glas, og tag halvdelen af dette).

Ælt ingredienserne sammen og sæt dejen i køleskabet i en time.
Og ja, der er en grund til at den skal i køleskab, da den så er meget nemmere at få rullet ud og lagt i et tærtefad (det lærte jeg på den hårde måde…)

Mazarinmasse:
– 150g marcipan
– 150g sukker
– 150g smør
– 2 æg
– 40g hvedemel

IMG_7078

Marcipanen skæres i små stykker og røres sammen med sukkeret (gerne i en røremaskine). Derefter tilsættes smør og æg og rør til! Dejen skal helst blive luftig. Til sidst røres melet i.

IMG_7079

 

Nu skal mørdejen rulles ud, så den er lidt større en selve fadet (dejen skal kunne nå op af siderne på fadet). Smør fadet, så dejen ikke sidder fast (der kan også bruges bagepapir).

IMG_7080
Det kan være ret svært at få dejen i ét stykke over i fadet, men det gør ikke noget at det går lidt i stykker, så samler man bare revnerne med fingrene. Jeg har skåret den runde dej ud i 2 halve som i kan se på billedet, så er det lidt nemmere.
Prik nogle huller i dejens bund med en gaffel.
IMG_7081

Så skal mazarinmassen ovenpå mørdejen.

IMG_7082

Sæt tærten i ovnen i 180 grader (almindelig ovn) i ca. 20-25 min. Hold godt øje med kagen, når den er i ovnen. Dejen skal være gylden – men ikke for mørk, for så bliver den tør 😉  Mazarinmassen vil hæve og se lidt ‘ufærdig’ ud, men når man tager tærten ud af ovnen falder massen sammen og samler sig.

Tærten skal nu afkøles helt.
Smelt chokoladen over et vandbad og fordel den ud over tærten – lad chokoladen stivne.

Creme:
– 2,5 dl piskefløde
– 250g mascarpone
– 1 vaniljestang
– 1-2 spsk.flormelis (blandes med kornene fra vaniljestangen, inden det kommes i cremen)

Pisk alle ingredienserne sammen til det er en luftig masse (pas på du ikke får pisket så meget, at den gryner) og stil den i køleskab.

Når chokoladen er stivnet skal cremen fordeles oven på tærten.

Herefter skal jordbærerne skæres og puttes på kagen, som man nu selv synes det ser pænest ud.

Voila – Ét styks jordbærtærte! ♥

IMG_7077