Misundelsesværdige 46 kvm.

DIY industriel TV-reol

IMG_7055
Tv’et ..
Ikke en særlig køn ting, men en særdeles vigtig og måske uundværlig ting i indretningen. Når man ser billeder af boliger på Pinterest eller andre steder, er det meget sjældent at man ser billeder af tv’et i indretningen. Og det synes jeg er lidt synd, og også lidt snyd.
For vi har det jo (næsten) allesammen, sådan et sort, firkantet monstrum i stuen. Det skal gerne være så stort som muligt, så vi får det bedste ud af det vi nu ser (ihvertfald når man, som jeg, bor med en mand).
Men, selvom det er en udfordring, synes jeg godt, at man kan indrette en stue pænt med et tv. Det gælder bare om at finde den helt rigtige løsning.

Herhjemme fik jeg for nylig den ide at bruge Ikea’s OMAR køkkenreol, den koster sølle 250kr.
Men, den var for høj til at stå under tv’et, så jeg fik Mikkel til at skære noget af ‘enderne’ af de fire stænger.

IMG_7057
Theodor’s kurv står ved siden af tv-møblet, hvilket både fungerer som et godt hjørne til ham, men det er også en fantastisk ledningsskjuler. Jaja, man kan vel godt benytte sig praktisk af at have en hund i indretningen også..

IMG_7056

Se min guide herunder:

Du skal bruge
– En OMAR reol fra Ikea
– En nedstryger
– Evt. en mand til at skære (det er ret hårdt at komme igennem med nedstrygeren)…

Guide
– Følg Ikeas guide til at samle møblet.
– Når du når til at den sidste hylde skal på, skal du undlade at sætte denne på, og istedet beslutte dig for, hvor høj reolen skal være (ift. tv’ets højde).
– Når du har fundet højden, skal du med en nedstryger skære ved at følge de riller der er i møblet. På denne måde bliver det lige.
– Der medfølger 4 sorte dutter til toppen af de fire stænger, og dem sætter du på, når du har skåret.
– Og voila (!) så har du en tv-reol i et industrielt design til 250kr.

Jeg håber min guide kan bruges!

IMG_7059

IMG_7060

IMG_7061

IMG_7058

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Misundelsesværdige 46 kvm.